Angelikvej 11

4873 Væggerløse

    Nyhed

    Sommerhus med attraktivt udlejningspotentiale – der er estimeret en årlig lejeindtægt på ca. kr. 144.000 + forbrug til sælger.

    Bag Marielyst Torv ligger dette rummelige sommerhus i 1½ plan på hele 151 m².

    Her bliver man budt velkommen ad en flisebelagt indkørsel, der fører op til huset, som ligger dejligt tilbagetrukket fra den lille stikvej. Høje søjlecypresser skærmer smukt af og skaber en privat og ugeneret atmosfære omkring ejendommen.

    Sommerhuset er beliggende på en velanlagt grund på 1.023 m², hvor der er god plads til både udeliv og hyggelige stunder. Her findes en stor, flisebelagt terrasse i vinkel, som indbyder til lange sommerdage med grill, afslapning og hyggeligt samvær. Den gode græsplæne giver samtidig rig mulighed for boldspil, leg og aktiviteter for både store og små.

    Boligen trænger delvist til en kærlig hånd, men rummer samtidig en god og rummelig planløsning med mange muligheder for at sætte sit eget præg.

    Man bydes velkommen i entré og fordelingsgang, hvorfra der er adgang til tre gode og regulære soveværelser samt et flisebadeværelse med toilet, bruseniche og vaskearrangement. Herfra fortsætter man ind i boligens naturlige samlingspunkt – det store køkken/alrum.
    Køkken/alrummet byder på et åbent U-formet køkken, spiseplads og hyggelig opholdsafdeling med brændeovn, der skaber en varm og indbydende stemning. De store vinduespartier sørger for et dejligt lysindfald, og herfra er der direkte udgang til terrassen og haven.
    Fra køkken/alrummet er der desuden adgang til et praktisk bryggers med god bordplads, håndvask samt vaskemaskine og tørretumbler.

    En trappe fører op til tagetagen, hvor man mødes af en rummelig opholdsstue med et stort glasparti i gavlen. Her er der mulighed for at etablere en altan og dermed skabe et skønt uderum med endnu en dimension til boligen.
    Fra opholdsstuen er der adgang til et godt forældresoveværelse med eget flot badeværelse.

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Giv et bud

    Lignende boliger