Stolt Henriksvej 24
4873 Væggerløse
Charmerende fristed med nyere, asbestfrit eternittag fra 2024 samt ny varmepumpe – klar til hyggelige stunder året rundt.
I rolige og naturrige omgivelser ligger dette charmerende fristed – tæt på både det skønne Fuglereservat og den stemningsfulde Bøtøskov. Her er naturen lige i nærheden, og rammerne er skabt til afslapning, nærvær og hyggelige dage i sommerhusets tegn.
På den 1.094 m² store grund mødes man af en dejlig kombination af høj randbeplantning, grøn græsplæne og gode arealer til leg, boldspil og sommerens aktiviteter. Som noget helt særligt byder ejendommen på en skøn, lukket og ugeneret "gårdsplads", der er belagt med fliser og smukt afskærmet af hæk.
Boligen og carport/udhus omkranser pladsen og skaber en hyggelig, intim oase, hvor udelivet kan nydes i fred og ro.
Sommerhuset er opført i 1986 og tilbygget i 1998 og rummer hele 101 m² inkl. 5 m² indbygget udhus.
Indenfor er der lagt vægt på et stort og indbydende opholdsrum med flere udgange, som giver et dejligt flow mellem inde- og udeliv.
Det rummelige opholdsrum er naturligt opdelt i flere hyggelige sektioner med bl.a. alkove, spiseafdeling, sofaområde og en ekstra hyggekrog. Brændeovnen bidrager med varme og stemning på de køligere dage, mens det tidløse, 2-sidede køkken ligger som en integreret del af rummet. Herfra er der direkte adgang gennem glasdør til den private "gårdsplads", som blandt andet kan indrettes med loungemøbler, krukker og hyggeligt udeliv til lange sommerdage.
Fra opholdsrummet er der adgang til en fordelingsgang med to store og regulære soveværelser, et praktisk bryggers samt et tidløst badeværelse med toilet, bruseniche og vaskearrangement.
Boligen byder på et dejligt lysindfald, flotte trægulve og en god, familievenlig indretning med plads til både samvær og afslapning.
På grunden findes desuden en 20 m² carport med et 7 m² redskabsrum i forlængelse – praktisk til både bil, cykler, haveredskaber og sommerhusets øvrige fornødenheder.
Kontakt os
-
Therese Askholm
- Ejendomsmægler MDE
- 54135338
- therese@askholm.com