Poppelvej 15
4873 Væggerløse
Fristed med en attraktiv beliggenhed ved bl.a. Kjørups Kro og ca. 500 meter til badestranden.
Ejendommen fremstår som et charmerende og klassisk sommerhus med sort træbeklædning, hvide vinduer og døre samt et karakterfuldt, mørkt tag.
Huset ligger smukt og ugeneret i grønne omgivelser med en stor, velanlagt græsplæne omkring sig.
Mod haven åbner huset sig med store glaspartier og flere udgange til den brede træterrasse, som nærmest bliver en naturlig forlængelse af boligen. Terrassen giver god plads til både loungemøbler, spiseplads og afslapning i solen.
Grunden er omgivet af frodig beplantning, som skaber en dejlig privat og rolig stemning.
Indenfor mødes man af en lys, luftig og særdeles indbydende bolig, hvor der er lagt vægt på gode materialer, rummelighed og en hyggelig sommerhusatmosfære.
Det store opholdsrum har loft til kip, synlige træbjælker og ovenlysvinduer, som tilfører masser af lys og en skøn rumfornemmelse.
Stuen og køkken/alrummet ligger i åben forbindelse, hvilket giver et naturligt samlingspunkt for familie og gæster.
Det flotte trægulv går igen og understreger den varme og stilfulde indretning, mens brændeovnen tilfører ekstra hygge på de køligere dage.
Køkkenet fremstår lyst og klassisk med god arbejdsplads og direkte forbindelse til spiseafdelingen.
En fin detalje er hemsen, der giver ekstra plads og samtidig tilfører huset en hyggelig sommerhuscharme.
De mange vinduer og ovenlyspartier sørger for et dejligt naturligt lysindfald og understreger den luftige atmosfære.
Fra det indbydende opholdsrum er der adgang til boligens fire gode soveværelser samt et praktisk og åbent bryggers/entré med god hylde- og skabsplads samt vaskemaskine. Hertil kommer et stilrent og tidløst badeværelse, der fuldender den funktionelle indretning.
Samlet set et særdeles hyggeligt sommerhus med en skøn kombination af klassisk sommerhuscharme, lyse opholdsrum og en fantastisk kontakt mellem inde- og udeliv.
På grunden findes desuden et 28 m² stort udhus, indrettet med tre gode rum. Redskabsrum, sauna og gæsteanneks. I tilknytning til udhuset er der etableret to skønne træterrasser, hvoraf den ene ligger dejligt ugeneret og indbyder til afslapning med vildmarksspa og udebrus.
Kontakt os
-
Peter Askholm
- Ejendomsmægler MDE & valuar
- 54135338
- peter@askholm.com