Bøtøvej 159

4873 Væggerløse

    Nyhed

    3. Række fra badestranden – et spændende og særdeles indbydende fristed.

    Med blot ca. 150 meter til det smukke dige og en af Danmarks bedste badestrande er beliggenheden i top. Fra sommerhuset er der nem og direkte adgang via sti, så strandlivet kan nydes i fulde drag.

    Sommerhuset ligger tilbagetrukket fra vejen på en skøn og kuperet naturgrund på 1.027 m², hvor hyggelige kroge og solrige opholdssteder indbyder til afslapning og udeliv.

    Det velholdte sommerhus er opført i 1983 og byder på 78 velindrettede m² med bl.a. lofter til kip - 5 m2 hems - rustikke gulvklinker og et smukt og indbydende interiør.

    Indretningen rummer to gode soveværelser med skabsplads samt entré og fordelingsgang til et tidløst og rummeligt badeværelse med muret bruseniche, toilet, vaskearrangement, vaskemaskine og direkte adgang til sauna.

    Husets naturlige samlingspunkt er det skønne køkken/alrum, hvor ovenlysvinduer sikrer et fantastisk lysindfald. Køkkenet fremstår med hvide vægge, låger af mørkrøget egetræsfiner og træbordplade, der skaber en flot og stilfuld kontrast.

    I åben forbindelse findes både spise- og hyggeafdeling med brændeovn. Herfra er der flere udgange til den dejlige fliseterrasse, som delvist er overdækket og dermed forlænger udesæsonen.

    På grunden findes desuden en 32 m² carport med indbygget udhus. Udhuset er indrettet med to rum, hvoraf det ene er isoleret og giver gode anvendelsesmuligheder.

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Giv et bud

    Lignende boliger