Lindevænget 10

4873 Væggerløse

    Nyhed

    Skønt beliggende fristed i fredelige omgivelser – for enden af en lukket stikvej og kun ca. 400 meter fra badestranden samt ca. 800 meter fra hyggelige Marielyst Torv.

    På en skøn og frodig naturgrund på hele 1.148 m², heraf 106 m² vejareal, ligger dette dejlige fristed omgivet af en skøn og velvoksen beplantning.
    Her finder man bl.a. store figentræer, et lækkert blommetræ og frodige vinranker, der bidrager til den helt særlige sommerhusstemning.

    På grunden findes desuden carport samt flere udhuse og praktiske redskabsrum.

    Sommerhuset byder på hele 122 m², inkl. 3 m² integreret udhus, og er indrettet med en rigtig god planløsning, hvor der er tænkt på både familie og gæster.
    I den ene ende af huset findes en hyggelig gæste-/børneafdeling med tre gode soveværelser samt eget badeværelse med opvarmede gulvklinker, bruseniche, toilet og vaskearrangement.

    Husets naturlige samlingspunkt er den store og indbydende opholdsafdeling med synlige loftbjælker, god spiseplads og en hyggelig sofaafdeling.
    Her indbyder brændeovnen til afslappende stunder, mens den energibesparende varmepumpe – som kan styres via teletidskort – og solcellen, sørger for et behageligt indeklima.
    Det tidløse, åbne køkken ligger i naturlig forlængelse af opholdsrummet og gør det nemt at være sammen, også når maden skal tilberedes.
    De charmerende bondehusvinduer og to glasdøre sørger for et dejligt lysindfald og skaber en fin forbindelse mellem ude og inde.

    Fra opholdsrummene er der udgang til to flisebelagte terrasser, hvoraf den ene er overdækket. Her slynger de frodige vinranker sig omkring terrasserne og skaber en hyggelig og næsten sydlandsk stemning.

    Fra køkkenet er der adgang til den mere private voksenafdeling med et dejligt lyst soveværelse, hvorfra man fra sengen kan ligge og nyde synet af stjernehimlen.
    Hertil kommer et lyst flisebadeværelse med gulvvarme, vaskearrangement, toilet, muret bruseniche samt vaskemaskine og tørretumbler.
    Fra voksenafdelingen er der direkte udgang til endnu en fliseterrasse på bagsiden af ejendommen.
    Her åbenbarer sig et helt ugenert og roligt terrassemiljø – et oplagt sted at trække sig tilbage med en god bog, morgenkaffen eller et køligt glas vin.

    Boligen fremstår med tidløse materialer, en behagelig atmosfære og en planløsning, der fungerer rigtig godt til både familieliv, gæster og afslappende dage i sommerlandet.

    Her får man et fristed med masser af charme, gode udearealer og en skøn, frodig grund, hvor man virkelig kan sænke skuldrene og nyde livet.

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Giv et bud

    Lignende boliger