Skovæblevej 2
4873 Væggerløse
Moderniseret og yderst indbydende fristed, beliggende ned af lukket stikvej, på Bøtø – kun ca. 500 meter fra den skønne badestrand.
Allerede ved ankomsten får man et rigtig godt førstehåndsindtryk af denne yderst præsentable ejendom.
Foran huset findes en stor, flisebelagt indkørsel og et hyggeligt gårdmiljø, som følger bagsiden af boligen med bl.a. lækkert udespa og loungestemning.
Sommerhuset fremstår indbydende med sin flotte mørke træbeklædning, hvide vinduespartier og klassiske mørke tagflade. På taget er der installeret et stort solcelleanlæg, som bidrager positivt til boligens energimæssige kvaliteter.
Indenfor fortsætter det gode indtryk, og her mødes man af en skøn kombination af moderne komfort, lyse omgivelser og en indretning, der indbyder til både nærvær og afslapning.
Velkommen indenfor i et lyst og rummeligt indgangsparti med store vinduespartier, klinkegulv og et særdeles praktisk grovbryggers/køkken.
Herfra ledes man naturligt videre ind i boligens hjerte – et flot, moderne og grebsfrit køkken i åben forbindelse med den dejlige, rummelige spise- og opholdsstue.
Et skønt samlingspunkt, hvor der er plads til hele familien, lange middage omkring spisebordet og hyggelige stunder i sofaen. De mange vinduespartier og terrassedøre lader dagslyset strømme ind og trækker nærmest den grønne have helt ind i stuen, mens en energibesparende varmepumpe sørger for et behageligt indeklima året rundt.
Fra opholdsstuen åbnes der op til en dejlig udestue, hvor sommerhusstemningen kan forlænges, selv når vejret viser sig fra sin mere lunefulde side. Herfra er der ligeledes adgang til den store, syd-/vestvendte træterrasse – et herligt uderum, hvor solen kan følges det meste af dagen, og hvor både morgenkaffe, afslappende eftermiddagstimer og lange, lune sommeraftener kan nydes i fulde drag.
Boligen byder derudover på en praktisk fordelingsgang med god skabsplads, hvorfra der er adgang til tre gode og regulære soveværelser samt et moderne og smagfuldt indrettet badeværelse med bruseniche, toilet og flot vaskearrangement.
Udover boligen findes en hele 42 m² stor udhus-/carportbygning, som endnu mangler den sidste færdiggørelse. Bygningen er allerede forsynet med tag og isoleret på tre sider, hvilket giver køber en oplagt mulighed for at sætte sit eget præg på den endelige indretning og skabe netop de rammer, der passer til familiens ønsker og behov.
Den 1.046 m² store grund er velanlagt med store græsarealer, hyggelige bede og veltilplantede områder, der tilsammen skaber en grøn, indbydende og velplejet ramme om huset. Her er plads til både leg, afslapning og sommerens mange udendørs aktiviteter.
Her får man et skønt fristed med dejlige opholdsmiljøer, både ude og inde samt gode muligheder for at nyde sommerlivet.