Skovpibervej 14

4873 Væggerløse

    Nyhed

    Yderst velholdt og særdeles indbydende fristed med en beliggenhed i kort gåafstand til både den skønne strand og det hyggelige torv i Marielyst.

    Her får I et fantastisk sommerhus, hvor der er lagt vægt på kvalitet, hygge og et skønt lysindfald. Boligen fremstår særdeles velholdt og indbydende med en moderne stil, der skaber de perfekte rammer om ferier og afslappende weekender.
    Sommerhuset har en elegant antracitgrå træfacade, hvide vinduer og sort tagpap, som tilsammen giver et tidløst og stilrent udtryk.
    Den 1.187 m² store grund er anlagt med en dejlig have, hvor grøn beplantning skaber både læ og privatliv.
    Den rummelige fliseterrasse indbyder til lange sommerdage med god plads til spisebord, loungemøbler og solvogne, mens den velanlagte have er nem at holde og danner en fredelig ramme om udelivet.

    Boligens naturlige samlingspunkt er det lyse opholdsrum med loft til kip og store vinduespartier, der lader dagslyset strømme frit ind og skaber en skøn kontakt til haven. De markante, mørke loftsbjælker tilfører karakter og understreger husets arkitektoniske udtryk.
    Køkken, spiseplads og stue er samlet i ét stort, åbent opholdsrum med en indbydende atmosfære, hvor familie og venner kan samles året rundt. Herfra er der flere udgange til terrassen, som gør det nemt at lade inde- og udeliv flyde sammen.
    Lyse træbeklædte gulve og lofter skaber den klassiske sommerhusstemning, mens brændeovnen bidrager med ekstra hygge på kølige dage.
    Den energivenlige varmepumpe kan desuden styres hjemmefra, så huset er dejligt opvarmet ved ankomst.
    Fra opholdsrummet er der direkte adgang til en skøn, overdækket og lukket terrasse, som forlænger udesæsonen.
    Planløsningen rummer desuden entré, to gode soveværelser samt et lyst og tidløst badeværelse med bruseniche, vaskearrangement og vaskemaskine.

    Helhedsindtrykket er et lyst, velholdt og særdeles indbydende sommerhus, hvor moderne komfort går hånd i hånd med den klassiske sommerhuscharme.

    Til ejendommen hører desuden en 28 m² garage, som giver gode opbevaringsmuligheder til både bil, cykler og haveredskaber.

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Giv et bud

    Lignende boliger