Marielyst Strandpark 34
4873 Væggerløse
115 m² sommerhus/helårshus i Marielyst Strandpark med en enestående beliggenhed direkte ved en smuk, naturskøn sø.
Et velbygget og præsentabelt sommerhus med én af områdets bedste beliggenheder ned til søen med rigt fugleliv. Her er store panoramavinduer, lofter til kip og en super indbydende atmosfære - Her er roligt, indbydende og rart at være.
Boligen byder på en skøn udsigt med søen på den ene side og et grønt fællesareal på den anden. Der er anlagt terrasser ved begge ender af huset, så omgivelserne kan nydes hele dagen.
Huset er opført i 2005 af IdeByg og rummer 115 m² bolig samt en 15 m² carport. Indretningen er gennemtænkt med en åben og velfungerende planløsning, hvor stue, spiseafdeling og køkken smelter sammen i et lyst og indbydende opholdsrum. Dette naturlige samlingspunkt i boligen har udgang til en skøn terrasse, en dejlig udsigt og en brændeovn, der skaber en hyggelig atmosfære året rundt.
Boligen indeholder desuden tre gode soveværelser, et rummeligt og tidløst badeværelse samt et praktisk bryggers med arbejdsplads og vaskefaciliteter.
Grunden udgør 370 m², hvilket er typisk for området, og er nem at holde, så der bliver mere tid til at nyde huset og de naturskønne omgivelser.
Beliggenheden kombinerer fredelige omgivelser med nem adgang til hverdagens bekvemmeligheder. Her er både indkøb, sportsfaciliteter, gode busforbindelser til Nykøbing Falster, naturoplevelser og fibernet lige ved hånden.
Samtidig er der kort afstand til det hyggelige Marielyst Torv, den kilometerlange badestrand, det unikke naturområde Bøtøskoven samt Golf & Fun Park, der tilsammen skaber de perfekte rammer for både afslapning og aktivitet.
OBS: Ejendommen kan tidligst overtages den 1/9 2026.
Kontakt os
-
Peter Askholm
- Ejendomsmægler MDE & valuar
- 54135338
- peter@askholm.com