Skovsyrevej 6
4873 Væggerløse
50 m² smagfuldt moderniseret tiny house af typen ”Västkust stugan”, der fremstår lyst, stilrent og med en skøn, afslappet sommerhusatmosfære.
Sommerhuset ligger på Bøtø – et naturskønt område med blandt andet Bøtøskoven, hvor der går vilde heste og køer, et nærliggende fuglereservat samt kort afstand til både det smukke dige og den attraktive sandstrand.
Ejendommen er placeret på en lukket, rolig vej og ligger på en 1.028 m² stor grund med græs og randbeplantning, som skaber gode rammer for privatliv.
På grunden findes også en 28 m² carport fra 2019 med tilhørende udhus i forlængelse.
Indenfor byder huset på en mindre entré med adgang til et lyst og tidløst badeværelse med bruseniche, toilet og vask.
Køkkenet er et charmerende, lyst landkøkken med spiseplads og hyggelige detaljer, herunder lysblåstribet tapet.
Stuen fremstår lys og indbydende med store vinduespartier, der sikrer et dejligt lysindfald. Herfra er der direkte udgang til en overdækket træterrasse med udsigt over grunden.
Derudover er stuen udstyret med en energibesparende varmepumpe.
Kontakt os
-
Peter Askholm
- Ejendomsmægler MDE & valuar
- 54135338
- peter@askholm.com