Tagrørvej 3

4873 Væggerløse

    På en smukt anlagt og frodig grund finder du dette charmerende fristed med muligheder...

    Ejendommen er beliggende i et roligt og naturskønt område med rigt dyreliv – tæt på Bøtøskoven, Fuglereservatet og kun ca. 900 meter fra en dejlig badestrand.

    Sommerhuset har et boligareal på 82 m² og derudover en carport på 31 m² med integreret udhus.

    Indretningen byder på en mindre entré med plads til overtøj og vaskemaskine. Herfra er der adgang til et lyst og tidløst badeværelse med toilet, brus og håndvask. Huset rummer desuden et delvist åbent køkken/alrum, hvorfra der er indgang til to soveværelser samt åben forbindelse til en nyere tilbygning. Tilbygningen rummer spiseplads, et stort soveværelse samt et imponerende glasparti med skydedør, der åbner ud til en rummelig og overdækket træterrasse.

    Alle værelser er udstyret med god skabsplads.

    Bag køkkenet – som med fordel kan renoveres til et mere åbent alrum – finder man en stor opholdsstue med direkte udgang til terrassen, der byder på flere hyggelige kroge.

    Grunden på 1.061 m² er smukt omkranset af høje grantræer, der både skaber privatliv og en charmerende, hyggelig atmosfære.

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Giv et bud

    Lignende boliger