Hasseløvej 91
Hasselø, 4873 Væggerløse
Eksklusiv og stilren villa (evt. Flexbolig) med gennemført design – direkte ud til Guldborgsund.
Drømmer du om en unik ejendom med panoramaudsigt , så velkommen til Hasseløvej 91
Du får ikke bare en bolig – du får en livsstil. Her bor du i første række til Guldborgsund, i en bolig hvor der er tænkt over detaljerne og hvor man har tænkt ud af boksen. Et hus med ægte arkitektonisk kant.
Huset er opført i 2015 og er bygget i genbrugsmursten – bæredygtigt, stilrent og kompromisløst.
Indenfor mødes du af flotte detaljer som synlige genbrugsmurstensvægge, betongulve med flydemørtel og lysninger i massiv stål.
Der er tænkt over hver en detalje, og to originale ståldøre fra et gammelt mejeri giver et ekstra touch af historie. Der er en rød tråd igennem hele huset.
De 195 m² er fordelt i ét plan med stort, åbent køkken-alrum og en nedre forskudt stue – perfekt til både hverdagsliv og sociale aftener.
Køkkenet har lakeret OSB fronter og stålbordplade – råt, elegant og funktionelt.
Der er fire soveværelser, inkl. master bedroom med walk-in-closet og badeværelse med bad og udsigt over vandet.
Begge badeværelser er indrettet med originale terrazzogulve, som tilfører klassisk charme og holdbarhed.
Fra alle værelser mod vandet er der direkte adgang til terrassen – så du lever i ét med omgivelserne.
Hele huset har gulvvarme og er udstyret med et genvex-anlæg, der sikrer et sundt og behageligt indeklima med lavt energiforbrug.
Udenfor får du en stor, anlagt grund på 1.592 m² med direkte adgang til Guldborgsund. Der er badebro, bålplads og privat optræksplads til båd – her kan du hoppe i vandet, sejle eller bare nyde stilheden med udsigt til skovene på modsatte side.
Det her er ikke bare en bolig – det er et sted, du glæder dig til at komme hjem til.
Kontakt os
-
Peter Askholm
- Ejendomsmægler MDE & valuar
- 54135338
- peter@askholm.com