Klirevej 2
4873 Væggerløse
Stemningsfuldt sommerhus med god indretning – placeret i hjertet af Marielyst.
Skønt og indbydende sommerhus - fra 2003 - med én af Marielysts mest centrale beliggenheder.
Her bor du i gåafstand til alt, hvad feriehjertet begærer – strand, butikker, restauranter og byliv – og alligevel i rolige og hyggelige omgivelser.
Huset rummer 91 veludnyttede kvadratmeter og byder på masser af charme og funktionalitet.
Du træder ind i en stor og lys entré, som ligger i åben forbindelse med det funktionelle U-køkken, der naturligt åbner sig op mod en hyggelig spiseplads og den rummelige stue – hjemmets naturlige samlingspunkt.
Til højre for køkkenet fører en stige op til en rummelig hems - hen over værelserne - med soveplads til to – perfekt til børn eller overnattende gæster.
Derudover byder huset på tre gode soveværelser – to regulære og et mindre værelse, hvor der idag er indrettet med køjeseng.
Som en ekstra bonus findes endnu en hems i stuen med ekstra soveplads eller plads til leg.
Badeværelset er stort og indbydende med dobbelt vask, en lækker bruseniche og et skønt spabad – oplagt til afslapning efter en dag ved stranden.
Loft til kip med synlige bjælker gennem hele huset, giver en luftig og charmerende atmosfære.
Udenfor venter en solrig, sydvendt have med en stor træterrasse – her er god plads til både spiseområde og loungehjørne, så sommerlivet virkelig kan nydes.
Et fantastisk sommerhus med masser af plads og en beliggenhed, der sjældent bliver bedre – midt i Marielyst!